ANNONCE
En bygning står sjældent stille.
Der kommer nye netværkskabler. Et ventilationsanlæg bliver ændret. En håndværker fører et nyt rør gennem en væg, og en virksomhed udvider installationerne i teknikrummet. Hver enkelt ændring kan virke beskeden, men samlet kan de påvirke noget, som de færreste brugere af bygningen ser til daglig: den passive brandsikring.
Brandadskillende vægge, etagedæk og skakte er netop konstrueret til at begrænse spredningen af brand og røg. Når kabler, rør og andre installationer føres gennem disse konstruktioner, opstår der åbninger, som skal håndteres korrekt.
Derfor giver det ikke kun mening at tænke brandsikkerhed ind ved nybyggeri. Den eksisterende bygning bør også følges, når installationerne ændrer sig.
En lille kabelgennemføring er stadig en ændring i konstruktionen
Forestil dig en brandadskillende væg, der ved byggeriets aflevering er korrekt udført og dokumenteret.
Et par år senere skal virksomheden have et bedre netværk. Der bores et hul, nye kabler trækkes igennem, og arbejdet fungerer perfekt set fra et IT-perspektiv.
Men hvad skete der med åbningen omkring kablerne?
Det er netop denne type detalje, der kan blive overset, fordi den enkelte installation har et helt andet formål end brandsikring. Elektrikeren fokuserer på strømmen, IT-leverandøren på netværket og VVS-installatøren på rørene. Alligevel mødes fagene fysisk i de samme vægge, dæk og installationsskakte.
BS Brandsikring beskriver brandlukning som en systemløsning, hvor valg af metode afhænger af både konstruktionen og den type installation, der føres igennem. Et plastrør, et metalrør og en kabelbakke stiller ikke nødvendigvis de samme krav til løsningen.
Derfor er det ikke nok at se, om et hul “ser lukket ud”.
Det er nødvendigt at kende både konstruktionen, gennemføringen og den løsning, der skal bevare den brandmæssige adskillelse.
Brandsikring bør følge med, når bygningen bliver ændret
Når en eksisterende bygning renoveres eller får nye installationer, bør brandsikring derfor tænkes ind som en del af ændringen – ikke først som en kontrol bagefter.
BS Brandsikring arbejder blandt andet med brandlukning af installationsgennemføringer, brandtætning af installationsskakte, brandfugning og brandsikring af stålelementer. Virksomheden fremhæver samtidig fotodokumentation, brandtætningsplaner, kontrolplaner og lukningslister som en del af arbejdet.
Det er relevant, fordi en bygning kan gennemgå mange mindre ændringer gennem sin levetid.
Det kan eksempelvis være:
- nye el- og datakabler mellem rum eller etager
- ekstra rør gennem vægge og dæk
- ombygning af teknikrum
- ændringer i ventilationsinstallationer
- renovering af lejligheder eller erhvervslejemål
- arbejde i eksisterende installationsskakte.
Ingen af disse projekter behøver være store i sig selv. Men de kan berøre konstruktioner, som indgår i bygningens passive brandsikring.
Derfor bør spørgsmålet være en naturlig del af arbejdsbeskrivelsen: Gennembryder vi en brandadskillende konstruktion, og hvordan bliver den genetableret bagefter?
Det er langt lettere at håndtere spørgsmålet, mens håndværkerne allerede arbejder på stedet, end at opdage flere år senere, at ingen længere ved, hvornår en bestemt gennemføring blev lavet.
Dokumentationen skal kunne overleve den næste ombygning
En brandsikring er ikke kun noget fysisk i væggen. Der er også behov for at kunne forstå, hvad der er udført.
Det bliver særlig vigtigt i bygninger med mange installationer og løbende ændringer. En installationsskakt kan gennem årene få nye kabler, rør og andre føringer. Hvis ingen samtidig holder styr på de eksisterende brandlukninger, bliver det vanskeligt for den næste håndværker eller driftsansvarlige at vide, hvad der må ændres.
BS Brandsikring beskriver blandt andet brugen af fotodokumentation, lukningslister og brandtætningsplaner, hvor placering, materialer og klassifikationer registreres.
Den slags dokumentation har en meget praktisk funktion.
Den gør det lettere at komme tilbage senere og forstå, hvad der blev gjort. Den kan også hjælpe ved eftersyn og ved nye projekter, hvor man skal arbejde i de samme områder.
BS Brandsikring fremhæver desuden, at passiv brandsikring kan blive påvirket af renoveringer, nye installationer og almindelig brug af bygningen, og at eftersyn blandt andet kan omfatte gennemføringer, branddøre, skakte og andre brandadskillende konstruktioner.
For en driftsansvarlig er det derfor værd at gøre brandsikringen til en del af bygningens almindelige forandringsproces.
Når et nyt kabel skal trækkes, bør spørgsmålet om brandlukning følge med. Når et teknikrum bygges om, bør de eksisterende tætninger indgå i planlægningen. Og når arbejdet er færdigt, bør dokumentationen opdateres, så næste person ikke skal begynde fra nul.
På den måde bliver brandsikring ikke noget, der kun bliver diskuteret ved byggeriets aflevering. Den følger bygningen gennem dens levetid – også når ændringerne er så små, at de ellers let ville forsvinde mellem alle de andre opgaver på vedligeholdelseslisten.
